Gør terrassen klar til årets vinterhi

Der er ikke noget bedre end en sommeraften på terrassen med noget lækkert mad, godt selskab og det lune vejr, der fortsætter langt ud på aftenen. Sommeren kan noget helt specielt, og det er også her, at vi danskere bruger vores terrasser, altaner og udearealer allermest. Dette er da også med god grund, da det hyggelige meget går af terrassen, når temperaturen siger minusgrader, og fliserne er dækket af sne.

Med vinterens kedelige vejr er der derfor ingen grund til at lade terrassen stå urørt, som den er. Terrassemøbler, blomster og nips ting har ikke godt af at blive ude året rundt, så det er derfor en god idé at gøre terrassen klar til vinteren – eller med andre ord at lade den gå i vinterhi, indtil foråret og lunere dage atter viser sig. Vil du gerne gøre noget godt for din terrasse, bør du læse med her, hvor vi har samlet tips og rådgivning til, hvordan du bedst muligt gør din terrasse klar til vinterhi, så den står endnu skarpere i det nye år.

Tag havemøblerne ind – og giv dem en tur

Hvis du ikke allerede har gjort det, kan det ikke gå for stærkt med at få havemøblerne ind, især hvis de er fremstillet i træ. Havemøblerne har ikke godt af vinterens hårde vejr og frostgrader, så du gør dig selv en stor tjeneste ved at sætte dem ind i garagen, laden eller lignende. Når du nu alligevel har flyttet møblerne ind i varmere lokaler, kan du med fordel give dem en omgang, så de fremstår endnu pænere, når de skal frem igen. Det er en god idé at vaske dem godt og grundigt og eventuelt oliere dem i en olie, der er beregnet til udendørs træværk.

Gør blomsterbede og -krukker spændende

De fleste blomster har det med at visne, når kulden kommer, og det betyder, at de fleste haver, krukker og blomsterbede vinteren over bliver triste og grå at kigge på. Er du en af dem, der elsker blomster i haven, kan du anskaffe dig blomster og planter, der er velegnet til at have stående vinteren over. Der findes mange såkaldte vinterplanter, som kan pryde hovedindgangen eller blomsterbedet – også selvom der bliver frostvejr. Vil du sætte prikken over i’et, kan du ligeledes bruge lyskæder eller lanterner til at skabe hygge i mørket på terrassen eller i haven.

Udnyt den tomme terrasse – få renset fliserne

Det er sjældent, at terrassen er helt tom for ting, og i sommermånederne er det ærgerligt at bruge tiden på at rense terrassefliserne. Så hvorfor ikke se din tomme vinterterrasse som en mulighed for en fliserens? Ved at rense dine fliser med jævne mellemrum sikrer du en sund og pæn terrasse, der kan holde flere år endnu. At rense fliser kræver ofte det rette udstyr, så du kan med fordel få professionelle til at gøre arbejdet for dig. Fliserens København er en oplagt mulighed for dig, der bor i hovedstadsområdet, og som ønsker et effektivt og flot resultat.