En fastvikle til dit barn er det naturlige valg

Går du op i økologi, sunde materialer, og kan du lide at bevæge dig? Skal du snart være mor, og frygter du besværet med at komme af med de ekstra kilo efter fødslen? Når du vælger en fastvikle til at bære dit barn i, tager du et naturligt valg for dig selv og den lille ny.

Nærvær og frihed til at komme rundt

En fastvikle er et stykke stof, du vikler rundt om din egen og barnets krop, så den lille sidder fast på din mave, uden at du holder ham eller hende. Den primære fordel ved en fastvikle er, at dit barn oplever en masse nærvær og tryghed ved at være så tæt på din krop, og det er vigtigt for barnets videre udvikling at føle sig sikker. Samtidig med at den lille har det trygt og godt, og for øvrigt sagtens kan sove i viklen, har du friheden til at bevæge dig rundt, som du vil. Der er ikke længere nogen grund til at sidde og trille tommelfingre, blot fordi guldklumpen er faldet i søvn. Derimod kan du sagtens bevæge dig rundt med dit barn og få nogle gode oplevelser, så du ikke skal føle, at dit liv er gået i stå, mens du er på barsel. Du kan ordne huslige gøremål eller udnytte, at det uden barnevognen er meget lettere at tage bussen, kigge på nips i små, smalle forretninger eller drikke urtete på en smart cafe med barstole.

Kroppens naturlige position

Derudover er det oplagt at benytte bevægeligheden fra fastviklen til at gå nogle lange ture og i det hele taget komme mere ud af huset, end du måske ellers ville. Du kan sagtens både gå og stå meget med dit barn på maven, og det vil gavne din fysik ganske meget, at du bevæger dig med dit barn tæt ved. Motionen er selvfølgelig gavnlig, men den position, du løfter i, når du bærer dit barn i en fastvikle, stemmer perfekt overens med kroppens indretning. Du er opbygget til at bære dit barn foran på kroppen på samme måde, som man kan se aber bære deres unger. Det er derfor medvirkende til at styrke kroppen helt naturligt, når du bruger en fastvikle.

Bæredygtige materialer

Endnu en fordel ved brug af fastviklen er, at det er et klimavenligt produkt. Det fås selvfølgelig i flere forskellige varianter, der kan være mere eller mindre bæredygtigt produceret, men som udgangspunkt er det et gavnligt produkt, fordi det er så simpelt at producere. Fastviklen er et vævet stykke stof, der har en størrelse på mellem 2 og 6,5 meter. Stoffet kan være både håndvævet eller fremstillet på maskine, og du kan med fordel vælge en fastvikle, der er lavet i materialer af høj kvalitet. Således er du sikret, at det ikke fremkalder allergi hos hverken den lille eller dig selv, og at det føles behageligt for jer begge at have den på. Hvis du er i tvivl, er det en god tommelfingerregel at gå efter en fastvikle i et økologisk certificeret materiale.