bord-med-mad

4 køkkenredskaber du ikke kan undvære når du har prøvet dem

Hvis du troede du var løbet tør for ideer til hvad du kunne bruge i dit køkken, så frygt ikke. Vi har fundet 4 køkkenredskaber, som du måske ikke har prøvet endnu, men som du ikke vil undvære når først du har testet dem. De er alt mellem praktiske og sjove, så du kan bruge dem i forskellige situationer.

Alle de forskellige redskaber nævnt herunder, var nogen vi købte og testede fra denne isenkram webshop.

Blend dig til gode supper og smoothies med en stavblender

Er du i fuld gang med en suppe eller lignende, er det ikke altid muligt at blende grøntsager og andet i blenderen eller hælde hele suppen over i den. Her kan en stavblender virkelig redde din dag. Den passer i selv de mindste gryder og er hurtig og effektiv. Fordelen er at du kan bruge den, mens du er i gang over komfuret. Den er også nemmere at kontrollere end en blender i den forstand, at du kan være selektiv omkring, hvilke ingredienser eller dele af din ret du vil blende.

Stavblenderen fungerer også til en vis grad som smoothie blender, hvis du ikke lige ligger inde med en normal blender eller foodprocessor.

Få et perfekt resultat på dit kød med en sous vide maskine

Hvis du er en af de mennesker, der har problemer med at få dine steaks i den helt rette kulør, så skulle du prøve sous vide. Metoden som består i at “varme” kødet i varmt vand over flere timer sikrer dig at kødet er samme kulør hele vejen igennem.

Metoden fungerer ved at du pakker kødet og evt. krydderier i en vakuumpose og så sænker det i vandet. Efter et par timer tager du det op og så steger du lige kødet på høj varme på panden, for at give overfladen lidt ekstra sprødhed.

Metoden er fantastisk til middagsselskaber, hvor du måske ikke lige har tiden til at stå og bruge tid på at stege kødet. Samtidig er det også rart at vide at kødet bliver lavet perfekt til gæsterne, så du ikke har en der sidder med en gennemstegt eller rå bøf.

Få den sjoveste aften med en raclette

Få ting gør en middag sjovere end Raclette. Alle sidder med hver deres område af racletten og laver deres egne små retter. Det er tidskrævende, svært at gøre rent, men hold nu op hvor er det sjovt. Det ryster folk ved middagsbordet sammen og har man problemer med at folk normalt spiser for hurtigt, så kan den også hjælpe mod det.

Det er nærmest kun fantasien der sætter grænser, når man først går i gang. Folk laver deres egne små omeletter, tærter og pizzaer i bunden af racletten, mens nogle andre griller deres forskellige typer kød på “grillen” på toppen.

Gør din morgen magisk med et vaffeljern

Selvom det måske er lidt af et niché produkt, så er et vaffeljern en absolut fantastisk tilføjelse, til dit morgenmads arsenal. Hvis pandekagerne er blevet kedelige, kan du med fordel give vaffeljernet et forsøg. En lækker vaffel med sirup eller honning, samt frisk frugt, kan snildt konkurrere med selv de lækreste pandekager. Det er hurtigt og ligetil og et vaffeljern er dejlig nemt at rengøre, hvis man bare gør det lige efter brug.

Test for dig selv og se om du er enig med os

Dette var vores 4 favorit tilføjelser til køkkenet. Prøv gerne ét eller flere af dem selv og lad os høre fra dig, om du kunne lide dem. Hvis du har andre køkkenredskaber, som du synes har forbedret dit køkken, så lad os endelig høre om det. Du kan blot smide en kommentar herunder.